Nye regler
Bekendtgørelse om anvendelse af frekvenser uden tilladelse
Som følge af reviderede bestemmelser om radiocertifikater for betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester m.m. fra Trafikstyrelsen indføres der en ny certifikatkategori i form af Generelt radiocertifikat – Air Traffic Service (GEN-ATS) i bekendtgørelsens bilag 2 om certifikater, som giver adgang til betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester. I bekendtgørelsens bilag 5 om anden frekvensanvendelse uden tilladelse tilføjes, at laveffektsradioudstyr, der kommunikerer med satellitter (LPD-S), kan anvendes uden tilladelse i frekvensbåndet 862-870 MHz med satellitsystemerne LS-4/Lacuna Space og Connecta IoT/Plan-S, som anført i ECC/DEC/(25)02.
Formel titel:
Bekendtgørelse om anvendelse radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.
Forventes at træde i kraft:
01/01/2026
Ansvarlig myndighed:
Digitaliseringsstyrelsen
Ministerium:
Digitaliseringsministeriet
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1423Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation