Nye regler
Bekendtgørelse om grøntsagsplanter og grøntsagsplanteformeringsmateriale
Bekendtgørelsen eksisterer allerede i dag, men ændres med henblik på at implementere Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2024/3110 om ændring af Rådets direktiv 2002/55/EF og 2002/57/EF og Kommissionens direktiv 93/61/EØF for så vidt angår listeopførelse af planteskadegørere på frø og andet planteformeringsmateriale. Der er i vid udstrækning tale om bibeholdelse af gældende regler. Der er dog en række præciseringer i forhold til gældende vejledning og praksis. Der indsættes regler for forekomst af tomatskrumpesyge, og kontrol af manuelt udtagne prøver omlægges. Der er tale om nedklassificering af en tidligere karantæneskadegører, som ændres til en såkaldt RNQP, dvs. en reguleret ikke-karantæneskadegører. Det betyder en lempelse af kravene, da der ikke længere er pligt til udryddelse, i stedet indføres der en tærskelværdi for højeste indhold af virus og en 20 pct. stikprøvekontrol af importeret frø. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. maj 2025
Forventes at træde i kraft:
31/05/2025
Ansvarlig myndighed:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministerium:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation