Nye regler
Bekendtgørelse om supplerende regler til skovrydningsforordningen (EUDR)
Bekendtgørelsen indeholder regler om tilsyn med overholdelsen af skovrydningsforordningen, regler om gebyr for administration og tilsyn, samt straf for overtrædelse af skovrydningsforordningen m.v. Formålet med skovrydningsforordningen (også kaldet 'EUDR') er at minimere EU’s bidrag til den globale skovrydning og skovforringelse, og at reducere EU’s bidrag til drivhusgasemissioner og det globale tab af biodiversitet. Skovrydningsforordningen stiller en række krav til erhvervsdrivende, defineret som operatører og forhandlere, der bringer visse afledte produkter fra kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, gummi, soja og træ i omsætning eller gør produkterne tilgængelige på EU-markedet eller eksporterer dem fra Unionen. Skovrydningsforordningen forpligter de omfattede virksomheder til at sikre, at de omfattede produkter, der handles med i EU, ikke har ledt til skovrydning og skovforringelse verden over efter d. 31. december 2020. Bemærk, at den ansvarlige myndighed er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, ikke Miljøstyrelsen.
Formel titel:
Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning (EU) 2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse
Ikrafttrædelsesdato:
30/12/2024
Ansvarlig myndighed:
Miljøstyrelsen
Ministerium:
Miljøministeriet
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68901Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation