Nye regler
CBAM-bekendtgørelsen
Der er tale om en ændring af CBAM-bekendtgørelsens § 3, hvor gebyrsatserne i stedet rykkes til § 17 i Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog en forenkling af CBAM-forordningen i juni 2025. Forenklingen af forordningen bevirker, at antallet af betalingspligtige virksomheder og de samlede administrative omkostninger formindskes. Samlet medfører forenklingen en reduktion i antallet af omfattede virksomheder fra ca. 3.900 til ca. 360 og tilsvarende højere gebyrsats pr. omfattede virksomhed. I 2026 ændres gebyrsatsen pr. virksomhed således fra 2.440 kr. til 26.500 kr., 25.000 kr. fra 2027-2028, 24.200 kr. i 2029 og 17.500 kr. i 2030 og frem. Af ordenshensyn foretages fuld nyudstedelse CBAM-bekendtgørelsen ifm. nyudstedelse af Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.
Formel titel:
Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM)
Forventes at træde i kraft:
01/01/2026
Ansvarlig myndighed:
Energistyrelsen
Ministerium:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1394Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation