Målrettet kvælstofregulering – ny bekendtgørelse for planperioden 2025/2026

Bekendtgørelsen finder anvendelse for målrettet kvælstofregulering til opfyldelse af behov for reduktion af kvælstof i kystvandoplande med indsatsbehov. Der er med virkning fra 2025 besluttet en ny bekendtgørelsesstruktur, der indebærer, at de relevante bestemmelser om kontrol og administrative sanktioner i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik, overføres til nærværende bekendtgørelse. Bortset fra planperioden svarer bekendtgørelsen i øvrigt i hovedtræk til bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2024/2025 m.v. Bestemmelserne om GLM 8 er afløst af tilsvarende bestemmelser om GLM 10. Der er sket tilretning som følge af, at kvægundtagelsen udløber fra planperioden 2024/2025. Det er lagt til grund, at ordningen med tilskud til ekstensivering med slæt ophører fra 2025. Bemærk: Den eksterne høring omfatter ikke bilag 1 over kystvandoplande med indsatsbehov. Bilag 1 sendes særskilt i høring, når indsatsbehovet er fastsat.

  • Formel titel:

    Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2025/2026 m.v

  • Forventes at træde i kraft:

    01/01/2025

  • Ansvarlig myndighed:

    Landbrugsstyrelsen

  • Ministerium:

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69234
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation

Partners